Praktiske oplysninger for sæsonen 2023 – 2024


Hver film vises med forestillinger mandage og onsdage klokken 17.30. Forevisningsted er Fotorama, Tingvej 4, Viborg.


Der vil ved hver forestilling være en repræsentant fra bestyrelsen ved døren både for at besvare eventuelle spørgsmål, for at kontrollere medlemskort og for at optælle de fremmødte medlemmer, således at vi kan afregne med filmudlejerne.


Pris for sæsonen 23/24 – incl. betaling for medlemsskab af filmklubben, bliver i alt 495kr.


Sæsonbetaling pr. medlem indbetales til:

Danske Bank Reg. nr. 1551 kontonr. 5161711


Angiv navn og adresse på hvert medlem. Ved sen indbetaling giver gyldig kvittering fra netbank adgang.


Ekstra programmer fremlægges i Fotorama og på Viborg Bibliotekerne samt på en række uddannelsessteder.


Forespørgsler kan rettes til formand eller kasserer telefonisk eller på e-mail.


Også i år fremsendes uudfyldte medlemskort - se bagsiden af programfolderen.


Fremgangsmåden er således:


1 Du udfylder medlemskortet med navn og adresse.

Klip det ud (eller tag et foto) og medbring det til alle film.


2 Foretag indbetaling til filmklubbens konto.


3 Medbring kvittering/dokumentation (f.eks. foto) vedrørende indbetaling + det udfyldte medlemskort og få sæsonens klistermærke påsat medlemskortet ved indgang til salen, når første film forevises - kom i god tid første gang.


4 Herefter fremvises medlemskortet med sæsonens klistermærke påsat (eller foto af medlemskort med klistermærke) ved indgang til efterfølgende filmforevisninger (som sædvanligt).


Er der nogen problemer i forbindelse med dokumentation af indbetaling, så er vi naturligvis behjælpelige— send en e-mail til filmklubben, så tjekker vi kontoen for indbetalinger og noterer din indbetaling. Vi har desværre begrænset tid inden filmforevisning, så alle bedes venligst være klar med dokumentationen af indbetaling ved de første filmforevisninger.



VI SES I BIOGRAFEN TIL SPÆNDENDE OG BERIGENDE FILMOPLEVELSER


Venlig hilsen

bestyrelsen for Filmklubben i Viborg